Diamanter – værd at vide

Hos Hvitfeldt Smykker & Ure kan du købe diamantsmykker og ure med brillanter i. Du finder diamantsmykker i alle prisklasser.

Vi har lavet et indlæg om diamanter og hvad der er godt at vide om de smukke ædelsten.

 

KORT OM DIAMANTER

Diamanten er nok den mest velkendte og efterspurgte ædelsten i verden. Diamanten består af kulstof (C) og dannes omkring 150-200 km inde i Jordens kappe under ekstrem varme og tryk. Dette gør diamanten til det hårdeste materiale, der findes. En diamant ridses derfor sjældent, da diamanten kun kan slibes af andre diamanter. Diamanten kan dog være følsom overfor stød og slag, og besidder fuldkommen spaltelighed, men er til gengæld meget modstandsdygtig overfor kemikalier. 

Diamanter bruges, grundet deres hårdhed og evne til at varmelede, også i forskellige industrier til skæring og boring af andre og blødere materialer.

De ældste beretninger om diamanten stammer fra Indien og dateres til ca. 800 fvt.. Først i 1600-tallet da den franske juvelér og opdagelsesrejsende Jean Baptiste Tavernier, som rejste meget i Østen, bragte diamanter til Solkongen Ludvig XIV og det franske hof, blev stenen kendt i Europa. Stenen blev betegnet som “den mest strålende af alle ædle stene, lig et brudstykke af evigheden der skinner gennem århundreder”. 

I 1700-tallet blev diamanterne for alvor populære. En popularitet der har holdt fast lige siden. 

DE 4 C’ER

Da diamanten er den mest prestigefyldte af alle ædelsten, har man udarbejdet en værdibestemmelse til at vurdere kvaliteten, og dermed hvor meget diamanten koster. Indeslutninger og farveforskelle er helt almindelige i naturskabte diamanter, men de har betydning for diamantens værdi.

Når man vurderer en diamant følger man en værdibestemmelse, der tager udgangspunkt i fire faktorer, der i fagsprog kaldes “de 4 C’er”. De 4 C’er står for henholdsvis; Carat, Colour, Clarity og Cut. På dansk: vægt, farve, klarhed og slibning.

 

Carat/Vægt:

Dette er den letteste faktor at bestemme, da stenen blot skal vejes. 1 carat defineres som 0,2 gram. Diamantens værdi stiger i takt med at vægten (carat) på diamanten stiger. Dog stiger værdien ikke lineært, idet store diamantkrystaller er langt mere sjældne end små. Derfor koster en diamant på eksempelvis 1 carat mere end det dobbelte af en diamant på 0,5 carat af tilsvarende kvalitet. Prisniveauet for store slebne diamanter er altså stærkt stigende i takt med størrelsen.

 

Color/Farve:

Diamanter findes i et utal af farver og nuancer. Nogle diamanter kan være svagt gullige, mens andre har en klar, hvid farve og farvenuancerne fra hvid til gul kan være svære at få øje på for et utrænet øje. Den på verdensplan mest anvendte farveskala, som man vurderer de småt varierende farvenuancer efter, stammer fra The Gemmological Institute of America, og kaldes “GIA grader”. I Danmark benyttes imidlertid de af Skandinavisk Diamant Nomenklatur (Scan D.N.) udarbejdede farvebetegnelser, som ses på nedenstående skema.

Diamanter med en egentlig farve er yderst sjældne og kostbare. Disse kaldes også fantasidiamanter eller kulørte diamanter, og benytter ikke disse farveskalaer. Det kan være farver som blå, pink, rød mm.

GIA Grader	Traditionelle betegnelser	Beskrivende betegnelser	Mindre detaljerede betegnelser
D-E	River	Sjældneste hvid	Hvid
F-G	Top Wesselton (TW)	Sjælden hvid	Hvid
H	Wesselton (W)	Hvid	Hvid
I	Top Crystal	Svagt tonet hvid	Let tonet hvid
J	Crystal	Let tonet hvid	Let tonet hvid
K-L	Top Cape	Tonet hvid	Tonet hvid
M-N	Cape	Let gullig	Farvetonet
O-R	Light Yellow	Gullig	Farvetonet
S-Z	Yellow	Let gul	Farvetonet

 

Der findes imidlertid ikke “gode” eller “dårlige” farver, men i stedet sjældne og mindre sjældne farvevarianter. Sjældne hvide farvevarianter er typisk de mest eksklusive.

Clarity/Klarhed:

Klarheden og gennemsigtigheden for diamanter varierer meget fra sten til sten. Indeslutninger kan i nogen grad hindre lysets evne til at reflektere igennem stenen, hvilket giver mindre gennemsigtighed. Er der for mange indeslutninger i diamanten, kan det nedsætte gennemsigtigheden så meget, at den ikke kan bruges som smykkesten, men i stedet må sælges som industridiamant.

Det er kun meget få diamanter, der er helt klare, og disse er derfor yderst sjældne og kostbare. Selv meget små indeslutninger man ikke kan se med det blotte øje, og må have en kraftig loop til at se med, og som ikke forringer diamantens skønhed, er grundlag for værdinedsættelse. Først når man kan se en indeslutning med det blotte øje, er der tale om forringelse af diamantens skønhed. 

Desuden kan spalteflader og overfladeridser have negativ indflydelse på, hvad diamanten koster. Diamanters klarhed bedømmes i Danmark med Scan D.N.’s Klarhedsskala, som er opdelt i forskellige hoved- og undergrader. Klarheden fastsættes ved at studere diamanterne i et 10 gange forstørrende mikroskop. 

Graderne kan ses her:

 

Lup-ren:	De klareste diamanter uden indeslutninger af nogen art, hører til denne grad. Her betegnes diamanterne med undergraderne FL (flawless), som er en diamant uden fejl af nogen art; og IF (internally flawless) som kun tillader små ydre indeslutninger, men ingen indre. af denne klarhedsgrad er yderst sjældne.
VVS:	Betegnelsen kommer af det engelske udtryk “very very small inclusions”, der betyder meget, meget små indeslutninger. Kun en diamantekspert kan spotte fejlene vha. mikroskop. Undergraderne hedder VVS1 og VVS2, hvor VVS1 er fejl fundet, når diamanten ses fra bunden; og VVS2 er fejl fundet, når diamanten ses fra toppen. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt i luksuriøse smykker og er meget kostbare.
VS:	Kommer af det engelske udtryk “very small inclusions” – på dansk: meget små indeslutninger. Man kan spotte fejlene vha. mikroskop, men det tager meget lang tid. Undergraderne hedder VS1 og VS2. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt på smykkemarkedet og er relativt kostbare.
SI:	Kommer af det engelske udtryk “small inclusions” – på dansk: små indeslutninger. Man kan spotte fejlene vha. mikroskop, men fejlene er stadig usynlige for det blotte øje. Undergraderne hedder SI1 og SI2. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt på smykkemarkedet, og store diamanter kan være meget kostbare.
P:	Sidste trin på skalaen, også kaldet piqué. Her er indeslutningerne så store at de kan spottes med det blotte øje. Undergraderne hedder P1, P2 og P3, og har gradvist flere indeslutninger (P3 med flest/største indeslutninger). Diamanter af denne klarhed ses på smykkemarkedet, men bliver ofte fravalgt af både smykkeproducenter og forbrugere, da de ikke er nær så fine som andre diamanter. Piqué-diamanter er den “mindst klare” form for smykkediamant, og har lavere værdi end de typiske smykkediamanter.

Cut/Slibning:

Mens vægt, farve og klarhed alle er naturbestemte og betegnes som “sjældenhedsfaktorer” er slibningen af en diamant udført af mennesker og kaldes derfor en “kvalitetsfaktor”. 

Diamantens enestående udseende kommer først til sin ret, når den er blevet slebet. Det mest sete og oftest brugte slib er et brillantslib, der er kendt for at fremhæve diamantens brillans og ild bedre end andre slib. Brillans er en lyseffekt, der dannes af totalreflekteret lys. Inden andre ædelsten opnår så høj en grad af tilbagekastet lys som en brillantslebet diamant. En brillantslebet diamant har 57 facetter. 

Udover kvaliteten af slibningen bliver diamantens form ofte betegnet her. Der findes et væld af andre slibninger udover det runde brillant slib, som f.eks. princess cut, dråbeformet diamant, trillant, swiss-cut, diamantbaguette osv..

 

Berømte diamanter

Eksempler på ekstraordinære og berømte diamanter inkluderer “Cullinan”, der stammer fra Sydafrika og er den største diamant, der nogensinde er blevet fundet på 3.106 karat. Kløvningen og slibningerne resulterede i et stort vægttab for Cullinan stenen – næsten 2/3 af den oprindelige vægt forsvandt. Resultatet blev 9 store og 96 mindre sten. De 9 største sten tilhører alle den engelske stat.

Den største af de 9 sten, Cullinan I, også kaldet “The Star og Africa” vejer 530,20 ct og er monteret i “British Imperial Sceptre”.

Cullinan II vejer 317,40 ct og er indfattet i “British Imperial State Crown”.

Værd at nævne er også Koh-i-Noor, der går helt tilbage til år 1304, og som nok er den mest berømte af alle historiske diamanter. Koh-i-Noor stammer fra Indien og blev navngivet af Nadir Shah ad Persien, der bemægtigede sig stenen i år 1739. Koh-i-Noor betyder “lysbjerget”.

Stenen menes at have vejet 800 ct i rå form og 186 ct efter den første slibning. Senere blev stenen skænket til dronning Victoria. I et forsøg på at øge selve brillansen i stenen blev den i 1851 omslebet og vejede nu 108,93 ct. I 1911 blev Koh-i-Noor anbragt i dronning Marys krone.

Hope diamanten (Blue Hope) blev fundet i Indien og vejer efter sidste slibning 44,50 ct. Dens dybe og næsten safirblå farve har gjort den verdenskendt. Dog er der opstået en myte omkring Hope diamanten; at den bringer ulykke over sin ejer.
Idag findes Hope diamanten på Smithsonian Institution i Washington D.C.

Tiffany diamanten er en inten gyldengul diamant, der blev fundet i Kimberly minen i Sydafrika. I rå tilstand var vægten 287,42 ct. Stenen blev købt af juvelerfirmaet Tiffany i New York, som lod den slibe med 90 facetter. Efter slibningen vejer stenen 128,51 ct. 

En af verdens mest sjældne diamanter er Den Grønne Dresden, der har en ualmindelig smuk æblegrøn farve. Stenen vejer 41 ct og blev indtil 2. verdenskrig opbevaret i Dresden. Efter krigens afslutning i 1945 blev stenen først til Moskva, men tilbageleveret til Dresden i 1958. 

Ej at forglemme den smukke pinke diamant, “Pink Star” som blev fundet af De Beers i Sydafrika i 1999. Pink Star diamanten er den dyreste diamant til dato, som blev solgt for 495 millioner danske kroner i 2017. 

Har du spørgsmål eller kommentarer til diamanter eller diamantsmykker er du velkommen til at kontakte os.