Find dine Montblanc produkter hos Hvitfeldt
Hos Hvitfeldt har vi et bredt udvalg af Montblanc produkter. Især Montblanc penne, accessories og smykker samt læderprodukter specialiserer vi os i. I dette blogindlæg går vi lidt i dybden med Montblanc brandet og introducerer dig til forskellige aspekter omkring virksomheden. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte os.
Virksomheden blev etableret tilbage i 1906 hvor den tyske ingeniør August Eberstein slog sig sammen med de to entreprenører: Alfred Nehemais og Claus Johannes. Sammen skabte de en kollektion af skriveinstrumenter med en ikke-lækkende teknologi. Denne innovation viste sig at ændre historien for måden at skrive på. Det første Montblanc skriveinstrument blev introduceret på markedet i 1909 og eliminerede risikoen for blækpletter fuldstændig. Som resultat fik pennen kælenavnet “Rouge et Noir”, som refererer til den sikreste måde at spille roulette på: at bette på både rød og sort på samme tid. Et år senere, inspireret af toppen af de Europæiske alper, og som symbol på de tre medstifteres vision for fortræffelighed og innovation blev Montblanc valgt som firmaets nye navn. Den lille hvide stjerne, som symboliserer de sneklædte gletschere på det imponerende bjerg, blev firmaets logo og er repræsenteret på alle Montblanc skriveinstrumenter og stort set alle produkter.
Siden har virksomheden ekspanderet produktsortimentet til også at inkludere ure, læderprodukter, accessories og smykker samt nyere teknologier.
Brandet er idag velkendt og klassificeres som værende highend. Montblanc kreatørerne og håndværkerne lægger hjerte og sjæl i at producere produkter og elementer der omfavner og symboliserer Montblanc som brand. Designet er eksklusivt og tidsløst, og især det tidsløse tvist betyder meget for Montblanc i nutidens stadigt stigende tempo.
The power of writing
At skrive hjælper os ikke kun med at udvikle vores kommunikations- og tankeevner, det giver os også muligheden for at udtrykke hvem vi er som mennesker. At give mennesker muligheden for at skrive, er en autentisk og meningsfuld måde hvorpå Montblanc giver tilbage til samfundet. Hos Montblanc har man nemlig den overbevisning, at alle, uanset baggrund, skal have muligheden for at efterlade et aftryk gennem skrivning.
I denne ånd skabte Montblanc Cultural Foundation og Maison et globalt uddannelsesinitiativ kaldet “Dear Future”. Dear Future uddanner børn og unge i hele verden indenfor skrivning og guider dem i at sætte deres aftryk på verden.
Montblanc fyldepenne
Montblancs fyldepenne er premiumpenne. Disse fantastiske instrumenter er helt særlige. Det kræver intet mindre end 35 tekniske steps at kreere en pennespids og yderligere 70 steps for at producere og teste en komplet Montblanc fyldepen. Hver pennespids er lavet i 14 karat eller 18 karat guld. Spidsten bliver først formet under et pres på 18 tons og derefter tilpasset og formet yderligere i hånden således at størrelse og bredde er perfekt. Efter produktion af pennen og påsætning af spidsen, skal pennespidsen igennem en skrivetest, for at garantere at skriveoplevelsen er perfekt og flydende. Det vurderes også om pennes vægt og form ligger godt i hånden – selv lyden af pennespidsen mod papiret evalueres. Kun pennespidse der ikke skraber og knaser mod papiret består testen.
Montblanc producerer også de velkendte ballpoint og rollerballs penne. Uden at gå på kompromis med kvaliteten får du en highend pen dog på et økonomisk lavere niveau end fyldepennene.
Hvordan vælger man mellem en ballpoint og en rollerball?
Hvis vi dykker ned i Montblanc pennene er et ofte stillet spørgsmål: “Hvordan vælger jeg mellem en ballpoint og en rollerball pen?”.
Selvom at ballpoints og rollerballs har en del tilfældes er der alligevel væsentlige forskelle som du bør være opmærksom på. Begge instrumenter henter deres navn fra en “ball-bearing writing tip” (den runde skriveende), men selve blækket giver forskellige resultater. Nedenfor beskriver vi nogle af de nøglefunktioner der er hos ballpoints og rollerballs. Vi håber, at vi kan guide dig til at vælge den Montblanc pen, der er rigtig for dig.
Rollerball
Funktionalitet
En rollerball er praktisk, alsidig og et super godt alternativ til dem, der ikke ønsker at købe penne i premiumklassen såsom fyldepenne. Pennene bruger en flydende blæk der giver en stærk linje på papiret. En rollerball er designet som et on-the-go alternativ til en fyldepen, der er let at bruge. Ligesom hos fyldepennen skaber denne type blæk en flydende skriveoplevelse. Blækken fås også i forskellige farver.
Design
Rollerball pennene bruger vandbaseret blæk, som kan udtørre, når det eksponeres for luft. Derfor bliver pennespidserne nødt til at være lukkede med en “cap”/tut, når pennen ikke bruges. Ved at bruge den lille cap/tutten efter du er færdig med at bruge pennen forlænger du blækkets levetid.
Skriveoplevelse
Blækket i en rollerball giver en glat og flydende skriveoplevelse. Pennen er god til underskrifter, breve og håndskrevne noter. Du vil opleve at du ikke behøves at tilføje så meget tryk, når du skriver, hvilket gør oplevelsen mere behagelig, når man skal skrive i lang tid. Dog skal du være opmærksom på, at blækket kan tage lidt længere tid om at tørre, så dine papirer er mere udsatte for at få blækket tværet ud. Alt efter kvaliteten af papiret og trykket du har, når du skriver, kan blækket ved nogle typer papir gå lidt igennem papiret.
Ballpoint
Funktionalitet
Bollpoint pennene er lavet til en travl livsstil. Pennene er lette at skrive med og deres innovative design gør, at du kan bruge pennen kun med én hånd. Ballpoint pennene bruger hurtigttørrende blæk, hvilket gør det muligt at tage hurtige noter uden at bekymre sig om udtværing. Ballpoints er med deres laveste prisklasse en “startpen” hos Montblanc.
Design
Grundet deres tykke blæk som er mere modstandsdygtig over for udtørring behøves man ikke en “cap”/tut til en ballpen. Selve refillen er placeret inden i pennen og med et enkelt tvist eller klik udløses mekanismen som eksponerer pennespidsen så pennen er klar til at skrive med.
Skriveoplevelse
Med deres lethed og præcise kontrol er ballpoint penne rigtig gode skriveinstrumenter, når det handler om at tage noter samt at udfylde vigtige dokumenter. Blækket tørrer næsten med det samme, hvilket også gør pennene idéelle for venstrehåndede. Desuden oplever du mindre sandsynlighed for udtværing og pletter. Den tykke blæk holder i lang tid og mindsker sandsynligheden for udtørring. Dog skal du være opmærksom på at blækket nogle gange kan være en smule “sticky” eller klistret, hvilket kan resultere i små pletter på papiret, hvis pennen ikke har været brugt i noget tid.
Vi håber, at dette blogindlæg kan være med til at give klarhed omkring penne og Montblanc. Nedenfor viser vi et udvalgt sortiment af Hvitfeldts Montblanc penne. Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt os endelig eller besøg os i butikken.
Photocredit: Montblanc